Træet​

​Barken på et træ er ofte brun, grå eller hvidlig og den man ser. Lige under barken er splintveddet som er det vandførende lag, der også transporterer opløste mineraler opad og lagrer stivelse. Barken falder af langt de fleste trætyper når træet er tørret til brug for møbelproduktion. Med ask kan man være heldig at barken bliver siddende. Splintveddet er oftest lysere end kerneveddet og ikke så stærkt, men giver en smuk kontrast. Splintveddet beholdes når bordet har naturkanter. Kernevedet har årringe og de kan tælles. Årringen opstår når træet vokser og består af vårved og sommerved.

​På savværkerne skæres kævlerne (stammerne), efter de har ligget i skoven i et par år, op i planker på omkring 3cm, 5 cm eller 7 cm. Plankerne stables ovenpå hinanden med afstandspinde, for at

kunne tørre. Det er vigtigt at der er vægt på, fra de andre planker så plankerne ikke kan slå sig for meget. Her tørres træet ned til omkring 15-18% fugtighed og det tager et par år. Langsom tørring

er godt for så mindskes revnedannelsen. Tit ser man at planken er revnet i enden, her tørrer planken også hurtigst. Plankerne skal tørres ned til under 9% før træet er klar til at lave møbler af.

Det kan ske ved stuetemperatur i et par måneder indendørs eller i en stor tørreovn over et par uger. Alligevel kan der være spændinger tilbage i træet, som viser sig ved at bordet stadig arbejder og

reagerer på temperaturer og luftfugtighed, efter sæsonernes skiften. Det er derfor mange bordplader laves i stavlimet træ. Her skæres planken op i stave, limes sammen og færdiggøres. 

Hos os i RÅ er det den levende planke, så tæt på naturen som muligt, vi tilbyder. Måske vipper bordet lidt om foråret, men står stabilt om efteråret. Det er det der fortæller at du har med et levende materiale at gøre.

​Valnød

Valnød (Juglans regia) er et stort løvfældende træ med en bred uregelmæssig krone og svære bugtede grene. Valnød er meget lyskrævende og kaster en kraftig skygge. Vokser vildt i Lilleasien

og på Balkan. Plantes oftest som frugttræ og veddet er meget efterspurgt som møbeltræ og til geværkolber. Tømmeret har længe været meget efterspurgt, og de grønne frugter er meget

eftertragtede til kryddersnaps. Den østamerikanske sorte valnød (Juglans nigra) kendes som amerikansk valnød er ofte mørkere i veddet, ofte chokoladebrun.

​Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca. 600 arter, mest udbredt i de tempererede og subtropiske dele af den nordlige halvkugle. Kun to arter er hjemmehørende i Danmark, nemlig

stilkeg og vintereg, Egens ved benyttes ofte til kraftige konstruktioner

såsom havnemoler, bygningstømmer, broer og skibe. Mange af de

store vikingeskibe blev lavet af eg. Mange egeskove rundt omkring i

Danmark og Norge, som var dansk, blev plantet omkring år 1800,

da man planlagde store flådebyggerier og havneudvidelser. Efter

englændernes bombardement af København hvor de stjal vores

flåde, var kongen ude og beordre godserne til at plante eg, der var

datidens strategiske naturressource. Da eg vokser cirka en halv

centimeter i diameter om året, er de bredeste planker fra en kævle

omkring 1 meter brede i dag. Egetræ der er så gammelt går ofte

under betegnelsen flådeeg.

Elm

​Elmetræet er et stort groft træ. Det vokser hurtigt – op imod en

meter om året de første år. Det kan blive op til 35 meter højt. Gamle

elmetræet har en furet og gråbrun skorpebark. Det ligner til forveksling

egetræets bark. Næsten alle elmetræer i Danmark og i store

dele af Europa er blevet fældet på grund af elmesyge. 

Elmesygen skyldes en svamp, som angriber vækstlaget i stammen og forhindrer, at træet kan føre vand fra rødderne op til bladene. Svampen spredes fra træ til træ af små barkbiller, der lægger æg under barken.

Årringene er tydelige og bordet får smukke brune nuancer.

Mahogni

Mahogni passer ind her på en lidt anderledes måde. Der findes flere arter og de 3 vigtigste er på listen over truede arter, specielt cuba Mahogni som er i fare for at uddø og ikke handles mere.

Amerikansk og stillehavsmahogni handles stadig men under restriktioner.

Der findes også den afrikanske mahogni og det er den vi har i RÅ og det er en unik fortælling, jeg ikke har alle detaljer på endnu. Den har en unik

mørkerød og sort aftegning. På jagten efter de helt specielle planker faldt jeg over nogle meget støvede og kedelige planker på et stort savværk. jeg købte et par og efter at have savet høvlet og slebet stod jeg med noget der så lidt orange og ordinært ud. Da jeg påførte olien, skete der en forvandling til det smukkeste bord med et spil af dyb mørkerød og sort i åretegningerne. 

Det viste sig at kævlerne var sejlet hjem fra Afrika, til brug i den danske møbelindustri, i 50’erne. Det var dengang at skabe og borde blev belagt med et tyndt lag finér. Vores oldeforældre og bedsteforældre havde disse møbler. Jeg fik fortalt at plankerne var skåret op på den gamle sav som blev skiftet i 1967. Disse planker skal ikke ligge og smuldre hen, men pryde de danske hjem og jeg glæder mig til at kunne fortælle hele historien om hvor de voksede og hvor gamle de var.​

Ask​

Ask er naturligt forekommende i Danmark og har været det i 9000 år, er et almindeligt skovtræ og vokser ofte i blandingsskov med eg. Det er en tung og hård træart. Træet bruges bl.a. til møbler, gulve og legetøj. Ask er desuden godt brænde. 

Nogengange får ask en såkaldt brunkerne, det er ikke en svamp, men måske et grensår eller en periode med dårlig vækst. Veddet i ask er helt lyst, men med brunkerne, bliver det lidt et træ i træet og fremstår med et fantastisk spil.

Har du spørgsmål?

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Adresseoplysninger

Rå By Toppenberg ApS

Værksted

​​Nærumvænge Torv 2, parterre, 2850 Nærum

Klik her for rutevejledning

fb  instagram  linkedin

Åbningstider

​Butikken har åbent efter aftale. 

Ring eller send os en mail for nærmere information. Vi svarer indenfor 24 timer.

Kontakt firmaet

Tlf.: 50 83 83 81

Mail: Send mail